Wird aktualisiert
Aktuelle Folge
1:6 - Mange refusioner virker falske

1:6 - Mange refusioner virker falske

Länge: 54:09
Da kravet om at få udbetalt over en halv milliard danske kroner i september 2006 lander hos Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skats udbytteadministration i Ballerup, ender kravet hurtigt helt oppe ved Skats juridiske direktør. Men hvorvidt det er sandt, at det franske selskab har ret til så mange penge fra Danmark, viser sig også vanskeligt at finde ud af. Mens uret tikker, koster det samtidig millioner af kroner i renteudgifter for Skat. Så skal de ansatte i Skat udbetale den halve milliard kroner eller ej?
Folgen-ID: 1000497460231
GUID: 11802003361
Erscheinungs­datum: 6.11.2020, 15:00:00

Beschreibung

I 2006 beder et lille fransk selskab i Paris om at få over en halv milliard skattekroner refunderet. Det får advarselslamperne til at blinke hos Skat.
For allerede her - næsten ti år før skandalen om udbytteskat kommer offentligt frem - er medarbejdere i Skat klar over, at de udbetaler millioner af kroner i blinde.
Medarbejderne kan ikke tjekke, om det lille franske selskab har ret til at få udbetalt det enorme beløb. Selvom det franske selskab oplyser, at det ejer en masse danske aktier, så ved Skat ikke, om det er sandt. For mange aktionærer er hemmelige for Skat.
Derfor advarer medarbejderne i Skat deres ledelse om, at de stort set udbetaler penge "i blinde". De fortæller, de ikke har mulighed for at føre kontrol med de mange refusioner af udbytteskat, og de gør opmærksom på, at de skønner, at mange refusioner sker på et falsk grundlag."
Så skal de udbetale den halve milliard kroner til det lille franske selskab i Paris eller ej?
Og hvorfor bliver de mange huller i udbytteskattesystemet ikke lukket, når der i årevis har ligget et katalog med løsningsforslag på bordet?
Kunne den formodede svindel med mere end 12,7 milliarder kroner være forhindret af løsningsforslagene, der lå klar allerede i midten af 00'erne?
Og hvilke interesser og hensyn spænder ben for, at systemet ikke bliver lavet om, og at hullerne den dag i dag stadig ikke er helt lukket?
Tilrettelægger: Jesper Tynell.
Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk.
Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen.
Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Kundenrezensionen

Kein Eintrag